3. Struktur
Opbygning og strukturering af hjemmesider er naturligvis en
smagssag. I denne lektion
og på de næste sider vil vi dog alligevel vove
pelsen og komme med nogle gode råd, som vi mener, de fleste han
have nytte af at læse.
Den hierarkiske struktur
Det er vigtigt, at overveje hvorledes din
hjemmeside skal opbygges. Det kan i den forbindelse være en
fordel at lave et simpelt diagram over strukturen. Det kunne fx
se således ud:
Der vil altid være en startside (index-side),
nogle kategorier og evt. underkategorier samt nogle sider i hver
kategori. Strukturen kan være simpel - som denne - eller meget
kompleks på større websteder. Alt sammen naturligvis afhængig
af dit eller dine potentielle besøgendes behov.
Diagrammet kan du også bruge, hvis du senere skal lave et
sitemap over din hjemmeside.
Når du først har lavet din struktur, er det
lettere at begynde at fylde sider på ... du har nu overblikket.
Husk ...!
Hjemmesider skal være simple og logisk opbyggede!
Strukturen bør afspejles i mapperne
Når man laver større
hjemmesider, kan det ofte være svært at overskue
programmeringen, hvis man ikke strukturerer sine sider i en
mappestruktur. Generelt er det lettest - og mest logisk - at
lade mappestrukturen afspejle strukturen på selve hjemmesiden.
Lav først en mappe for hver kategori
indeholdende alle sider i denne kategori. Hvis der er flere
forgreninger på dit websted, bør du lave udermapper og
under-undermapper etc. etc.
Derudover bør du også lave en mappe
til dine grafiske elementer ... denne mappe kalder man oftest
for images.
Endelig kan det anbefales at
lave en mappe ved med navnet _privat. Bemærk
understregningen før navnet. Denne understregning gør, at
indholdet ikke bliver registreret af søgemaskiner. På den måde
er du sikker på, at sider i denne mappe ikke dukker op på en
søgning på fx Google. Læs evt. også artiklen
robots.txt >>
Husk aldrig at bruge store
bogstaver, danske bogstaver eller specialkarakterer i side- og mappenavne.
Links og struktur
Din struktur bør afspejles i dine links. En
simpel og overskuelig struktur gør på den måde navigering lettere
for dine besøgende. Det er altafgørende, når det gælder om
at fastholde den besøgende.
Man kender det fra sig selv ... hvis man ikke
kan finde rundt på webstedet, klikker man
sig ud og væk. En gylden
regel siger, at den besøgende skal finde det han eller hun
søger inden for tre klik ... ellers klikker han væk fra siden
igen.
Hvor skal links så side ... og hvordan skal de
se ud? Det afhænger af det design, du har valgt.
I næste lektion skal vi se på webdesign ...
tilbage
næste

stem her!
|