2. Sidens formål
Alle kan lave en hjemmeside ... men skal de? En hjemmeside
bør have et formål. Ellers har den ingen
berettigelse.
Før du starter
Det første, du skal overveje, når
du skal lave en hjemmeside - eller et websted,
som det egentlig hedder, er formålet. Hvis der ikke er et
konkret formål med at lave en hjemmeside, er der stor
sandsynlighed for, at indholdet bliver så uinteressant, at du
aldrig vil få nogle besøgende. Og så kan det jo i princippet
være ligegyldigt med en hjemmeside.
Formålet vil som regel også have indflydelse
på udformning af din hjemmeside ... både med hensyn til struktur og webdesing.
Formålet med din hjemmeside
Der kan være mange formål med en hjemmeside.
Det kan være, at du vil sælge nogle produkter, informere om
nogle ting, vejlede (som fx @-begynder) eller bare lave en
personlig hjemmeside med billeder, familietræ el.l.
Hvis du aldrig har lavet hjemmesider før, vil
vi anbefale, at du starter i det små. En personlig hjemmeside
er som regel det letteste at starte med. Og selv om du har store
planer om fx at lave en hjemmeside til dit firma, kan det
alligevel være en fordel at "øve" sig med et mindre websted først ... det vil i det lange løb give et
meget bedre
resultat.
Ambitionsniveau
Hvis du er ny inden for webprogrammering, bør
du heller ikke være for ambitiøs til at starte med. Start med
nogle "døde" sider. Altså sider som kun indeholder billeder og
information.
Webprogrammering bliver væsentlig sværere lige så snart siderne
skal være interaktive ... altså hvis den besøgende skal kunne
indtaste oplysninger, bestille varer, tilmelde sig maillister,
skrive i gæstebøger el.l. Der findes dog nogle muligheder for
at "springe over" og "låne" sådanne
features til sin egen hjemmeside. Det kan du læse mere om andet
steds på disse sider.
Generelt skal du ikke lave det
alt for kompliceret til at starte med. Husk på vores gode gamle
militærudtryk ... KISS ... Keep It Simpel Stupid.
Det betaler sig, at lave en struktur inden du
går i gang ...
tilbage
næste

stem her!
|