Rammesider - FrontPage
Rammesider eller frameset, som det hedder på engelsk,
anvendes til at inddele skærmbilledet i flere selvstændige
sider, som er uafhængige af hinanden.
Hvorfor bruge rammesider
Rammesider kan være anvendelige i situationer,
hvor man fx ønsker, at den besøgende har adgang til menu, selv
om han/hun er nød til at scrolle ned på siden.
Når du scroller ned på siderne her på @-begynder
forsvinder menuerne op med skærmbilledet. Det er ikke alle, der
bryder sig om det.
En anden fordel er, at du kun behøver at rette
dine links ét sted frem for på alle siderne.
Lav en rammeside
Lad os tage udgangspunkt i vores eksempel og
lave en rammeside til kategorien Aktiviteter.
Start med at klikke på Filer> Ny>
Side og vælg herefter fanebladet Rammesider! Nu kan
du vælge en række forskellige rammesider. Vælg den der hedder
Delt lodret og klik Ok!
Nu åbner en ny side, som er delt på midten. I
hver halvdel finder du to knapper - Angiv startside og Ny
side. I den øverste ramme skal du klikke på Ny side,
hvorved en tom hvid side fremkommer! I nederste ramme skal du
klikke på Angiv startside! Vælg nu din startside i
mappen aktiviteter.
I den øverste ramme kan du skrive overskriften
Aktiviteter og sætte typografien til en overskrift 1!
På næste linie skriver du navnet på de tre underliggende
sider med lidt mellemrum imellem hver! I den nederste ramme kan
du skrive lidt tekst, som fx fortæller den besøgende, hvad han
kan læse om i kategorien Aktiviteter.
Tag nu fat i skillelinien med musen og træk
den lidt opad, så øverste ramme bliver mindre end den
nederste!
Gem rammesiden
Prøv nu at trykke Gem! Dette vindue
åbnes:

Du skal nu gemme alle tre sider - rammesiden,
siden i den øverste ramme og siden i den nederste ramme. I
højre del af vinduet vises med blåt hvilken side, du pt. er
ved at gemme. Husk at holde mappestrukturen og gem alle siderne
i mappen aktiviteter! I feltet filnavn skriver du et
sigende navn til hver side!
Links i rammesider - destinationsramme
Til sidst skal du i den øverste ramme
indsætte tre links til de underliggende sider i den tekst, du
allerede har skrevet.
Når man indsætter links i en rammeside, er
der noget nyt, man skal forholde sig til. Man kan nemlig vælge
hvilken ramme linken skal åbne det nye vindue i - det
overordnede vindue, det øverste eller det nederste.
|
I Egenskaber for hyperlink
findes en knap med navnet Skift destinationsramme. |
 |
|
I det nye vindue kan du i venstre side
vælge destinationsramme ved at klikke på den ønskede
ramme. Klik på den nederste ramme!
Sæt herefter flueben i Angiv som
standardinstilling for siden! Klik Ok to
gange.
Nu vil alle links fremover
anvende nederste ramme som destinationsramme. |
 |
SE
EKSEMPEL >>
Husk at ændre linken på din index-side, så
den nu peger på rammesiden og ikke første side i kategorien Aktiviteter.
Ellers vil de besøgende aldrig finde din rammeside.
Bemærk også returlinket til forsiden, så den
besøgende hele tiden kan finde "hjem".
Optimer rammesiden
Rammesider er som standard adskilt med en grå
kant, som ikke ser helt smart ud. Der er også rullegardiner i
alle rammerne, hvilket ikke altid er hensigtsmæssigt. Vi har fx
ikke behov for at kunne scrolle i den øverste del, hvor menuen
med links er placeret. Endelig vil du, hvis du prøver i
eksemplet ovenfor, kunne trække i midterstriben og ændre
størrelsen af øverste/nederste ramme. Det er som reglen ikke
hensigtsmæssigt. Men bare rolig det hele kan ændres ret let.
Prøv at højreklikke i rammen og vælg Rammeegenskaber!
|
Fjern fluebenet i feltet Størrelsen
kan ændres i browser!
Vælg om der skal være rullegardiner
eller ej - altså om den besøgende skal kunne scrolle
på siden!
Klik på Rammeside og slå og
fjern fluebenet i Vis kanter!
Klik Ok to gange. |
 |
Nu er rammesiden mere brugervenlig og måske
også lidt mere professionel at se på. Men vigtigst af alt ...
du har præcis kontrol over, hvordan siden fremstår.
SE
EKSEMPEL >>
OBS:
Rammesider er gode til mange
ting. Men du skal være opmærksom på, at de kan have en negativ
indflydelse på din hjemmesides optagelse på søgemaskinerne. Du
kan læse mere om denne problemstilling i Kim Guldbergs artikel
om
Rammesider
og søgemaskiner >>
stem her!
Tabeller er et godt værktøj til at
kontrollere placering af tekst og grafik på en hjemmeside. Lad
os se på det ...
|