Nyt websted - FrontPage
Den almene betegnelser er "en hjemmeside" - men
oftest er det faktisk et helt websted bestående af en række
sider. I denne tutorial vil vi benytte begge betegnelser for det
samme.
Når FrontPage åbnes
Når du første gang åbner FrontPage, starter
du med en hel tom side.
Skærmbilledet ser sådan ud:

|
Begynd med at vælge Filer>
Ny> Web-sted! Marker herefter Websted med én side
og sørg for at vælge den sti, hvor du vil have
webstedet placeret på din harddisk! FrontPage
foreslår stien C:\Dokumenter\Mine Web-steder\side_1.
Lad os til at starte med ændre side_1 til iic. Tryk på knappen OK!
Nu fremkommer mappelisten til venstre for din første
side. |
 |
Skærmbilledet ser nu sådan ud:

Mappelisten virker næsten ligesom Explorer
(Stifinder). Du kan bruge den til at navigere rundt på
webstedet og til at oprette nye mapper, så du bedre kan
overskue dit webstedet/hjemmesiden.
Index
Tryk nu på Gem! FrontPage vil foreslå
navnet "ny_side_1.htm". Du skal omdøbe den til
"index.htm"! Du får nu en besked, om at
siden allerede eksistere, og FrontPage spørger om den skal
overskrives. Tryk på Ja!
Når folk taster et domænenavn i en browser -
fx www.ditnavn.dk - vil serveren normalt automatisk
starte med index-siden. Det er det firma, som du har købt
(eller fået) domænenavnet hos, der bestemmer, hvad startsiden
skal hedde. Det mest normale er index.htm, men mange
bruger også default.htm eller home.htm. Det skal
du undersøge hos din udbyder.
Du har sikkert også set endelsen html (Hyper
Text Mark-up Language) i stedet
for htm. HTML er en forkortelse for Hyper Text Mark-up Language,
som er en form for kodesprog, som alle browsere kender og
grundlæggende er baseret på. HTM er en kort version af HTML. Det er ligegyldigt, om du anvender den ene eller anden
betegnelse. Alle browsere kan forstå begge.
Husk! At index-siden er den første side,
besøgende på dit websted ser. Den skal derfor være indbydende
og overskuelig. Index-siden anvendes oftest til en velkomst og
introduktion til, hvad den besøgende kan finde på hjemmesiden.
stem her!
På næste side skal vi se lidt på, hvordan
man opbygger en hensigtsmæssig struktur på webstedet.
|