Tutorial - FrontPage
Velkommen til @-begynders FrontPage tutorial. Her kan du
lære at anvende FrontPage til programmering af hjemmesider.
Hvad enten det er første gang, du laver en hjemmeside, eller du
du har stor erfaring med programmering i FrontPage.
Introduktion
Mange tror fejlagtigt, at man nærmest
skal være IT-ekspert for at kunne lave hjemmesider. Det er
langt fra rigtigt ... og med det rigtige værktøj er det
nærmest en leg at lave hjemmesider.
Hvis man ikke har arbejdet med hjemmesider
før, er FrontPage et godt værktøj. Men det er ikke det samme
som at sige, at FrontPage kun er for begyndere eller ikke er
professionelt. Man kan sagtens lave professionelle hjemmesider
med FrontPage. De sider, du læser i øjeblikket, er fx lavet
udelukkende med FrontPage - faktisk hele denne tutorial.
Når du er færdig med denne tutorial vil du
kunne lave en hjemmeside fra A til Z. Vi starter med de
grundlæggende elementer i et websted - som faktisk er den
rigtige betegnelse for en "hjemmeside" og slutter med
at fortælle, hvordan du får oploaded dit websted på en server
hos et webhotel. Derefter vil alle kunne se dine sider.
Vores tutorial er dog ikke udtømmende, og der
vil stadig være meget du kan lære om FrontPage. Vi anbefaler
derfor, at du efter et par lektioner prøver at lege lidt med
programmet selv. At lege er nemlig den bedste måde at lære
tingene på. Bagefter kan du komme tilbage og fortsætte vores
tutorial.
Hvis du aldrig har arbejdet med hjemmesider
før, bør du inden, du starter denne tutorial, læse lidt om
det forarbejde, man bør lave inden selve programmeringen
starter. Det kan du læse om i afsnittet
Kom
godt fra start >>
Forudsætninger
For at kunne gennemføre denne tutorial kræves
et par ting. Du har allerede en browser ... ellers læste du
ikke dette :-) Derudover skal du naturligvis have en
gyldig version af FrontPage. Vi tager udgangspunkt i FrontPage
2000, men du kan sagtens bruge tutorialen, hvis du har FrontPage
2002 på din pc.
Du behøver ikke at være online for at arbejde
med FrontPage. Og du kan også sagtens se, hvordan dine sider
ser ud uden at være online. Browseren læser bare dine sider
direkte fra din harddisk.
Og husk venligst ...
@-begynder er baseret på
ClickWare. Så hvis du benytter denne service,
håber vi, at du besøger et par af vore sponsorer.
stem her!
Skal vi se at komme i gang ...?!?
|