Gå til forsiden   Tips & Tricks, søgemaskiner, optimering, webhoteller, layout, design og meget mere Gratis grafik - knapper, gif, billeder, ikoner m.m. FrontPage - alle kan lave hjemmesider Læs interessante artikler om web og Internet Prøv vores Online Tools ... vi genererer dine koder Scripts inddelt i kategorier

hjemmesider
FrontPage indhold
 FrontPage generelt
 Fordele - ulemper
 Grafik med FrontPage
 Html og FrontPage
 Indsæt scripts
hjemmesider webdesign frontpage grafik scripts asp html css tutorial begynder hjemmeside  homepage programmering
 
hjemmesider webdesign frontpage grafik scripts asp html css tutorial begynder hjemmeside  homepage programmering

hjemmesider webdesign frontpage grafik scripts asp html css tutorial begynder hjemmeside  homepage programmering

Fordele og ulemper ved FrontPage

Nogle elsker programmet andre ville aldrig drømme om at bruge det. Her kan du sort på hvidt (gråt) se hvilke fordele og hvilke ulemper @-begynder mener, at FrontPage har.

Vi vil i dette afsnit også tilstræbe at komme med gode råd om, hvordan man kan imødekomme eller mindske de negative effekter af nogle af de mindre gode sider ved FrontPage.

Men husk lige ... Nedenstående er alene vores erfaring med FrontPage. Du vil sikkert gøre dine egne og måske opdage mange andre gode eller dårlige sider ved programmet.
 

Fordele
 

"GRATIS"

En stor fordel ved FrontPager er, at programmet er en del af Microsoft Office. Mange har allerede Office-pakken, hvilket betyder, at man ikke skal ud og investere i flere - og ofte dyre - programmer.

OPDATERING: Ved lancering af Office 2003, må vi desværre konstatere, at FrontPage 2003 ikke er en del af officepakken. Fremover vil man altså skulle investere i FrontPage ... en af de store fordele er dermed forsvundet.

MICROSOFT BRUGERFLADE

Netop fordi FrontPage er udviklet af Microsoft, vil du finde en brugerflade, som minder meget om andre Microsoft programmer. Det gør naturligvis programmet meget lettere at gå til.

KRÆVER INGEN FORUDSÆTNINGER

FrontPage har en brugerflade, hvor man nærmest ser resultatet af html-koderne, som FrontPage automatisk genererer. Man behøver altså slet ikke at rode med html-koder o.l. Alle kan dermed lave en hjemmeside uden nogen som helst forudsætninger.

Hvis man har lidt forudsætninger inden for html, har programmet naturligvis også en anden visning, hvor man kan arbejde direkte i html.

DET ER ET MICROSOFT PRODUKT

Mange vil nok ikke bryde sig om at høre det, men alene det faktum, at FrontPage er et Microsoft produkt er en klar fordel. Man kan synes hvad man vil om Microsoft ... men der er vel ingen tvivl om, at de sidder tungt på alt pc-softvare.

Dermed er der en god sandsynlighed for, at FrontPage er kommet for at blive, og i fremtiden vi vi nok se programmet udvikle sig med rasende hast.

SÆRLIGE FRONTPAGE KOMPONENTER

FrontPage har nogle særlige funktioner - FrontPagekomponenter. Disse kan være yderst brugbare, fordi man på den måde for "foræret" nogle funktioner, som ellers kan være temmelig tunge at programmere.

Desværre kan disse funktioner også være en bagdel, fordi der kræves særlige FrontPage serverudvidelser på serveren, før de virker. Læs mere om dette under ULEMPER.
 

Ulemper
 

LILLE KONTROL
Et af programmets store fordele er også en bagdel. Vi taler her om programmets brugerflade, som slet ikke relaterer til html-koderne. Hvis man slet ikke arbejder med html, betyder det nemlig, at man har relativt lille kontrol med programmeringen. Ofte vil man derfor have svært ved at lave fejlfinding, og man vil opleve, at FrontPage til tider laver nogle uforståelige fejl på siderne.

En måde at imødekomme dette på er at kombinere FrontPage med html-programmering. Med ganske lille kendskab til html kan man skifte imellem FrontPages almindelige visning og html-visningen. Dermed har man lettere ved at finde småfejl o.l. Samtidig vil man også have mulighed for at lave nogle ting, som FrontPage ikke som standard kan håndtere.

Du kan få det første grundlæggende kendskab til html lige her på
@-begynder. Start med Html og FrontPage >>

SVÆRT AT PLACERE ELEMENTER

FrontPage har én stor svaghed ... det er svært at kontrollere placering af tekst og grafik. Årsagen er igen den lidt specielle brugerflade. Man er nemlig tilbøjelig til at tro, at tingene ser ud på hjemmesiden som på brugerfladen. Det er imidlertid ikke altid tilfældet.

Denne svaghed kan overvindes ved anvendelse af skjulte tabeller, som i øvrigt er grundstenen i alle hjemmesider, uanset hvilken editor webmasteren bruger. I @-begynders FrontPage tutorial kan du læse mere om Tabeller i FrontPage >>

MICROSOFT SERVERUDVIDELSER

FrontPage har én stor svaghed ... det kræves nemlig, at din udbyders server skal have nogle særlige FrontPage serverudvidelser installeret. Disse er ikke altid populære hos udbyderne, fordi de koster penge.

Du kan dog stadig anvende FrontPage til at lave hjemmesider til serverer uden disse serverudvidelser. Så kan man bare ikke anvende de særlige FrontPage komponenter. Læs mere om serverudvidelser under FrontPage komponenter >>

BEGRÆNSET ANTAL FUNKTIONER

Fordi FrontPage er baseret på en særlig brugerflade for ikke programmeringskyndige, er programmet til dels begrænset i antallet af funktioner. For hver ny udgave af FrontPage kommer der dog flere og flere funktioner med.

Herudover kan man som tidligere nævnt kombinere FrontPage med html programmering. Ganske lille indsigt i html vil være en stor fordel ... også når man arbejder med FrontPage.

 


Har du selv gjort dig erfaringer med FrontPage, som
vi ikke har nævnt her? Så send os en mail ...

 

Til toppen >>


powered by FreeFind

hjemmesider webdesign frontpage grafik scripts asp html css tutorial begynder hjemmeside  homepage programmering
hjemmesider webdesign frontpage grafik scripts asp html css tutorial begynder hjemmeside  homepage programmering

Annoncer her ...!