|
Af Kim Guldberg
www.bufferzone.dk
Opdateret marts 2003
Send e-mail >>
Rammesider og søgemaskiner
Frames (på dansk rammesider) udgør en udfordring for
søgemaskinerne af flere årsager, og derfor er det altid et problem
at få sine framebaserede websites optaget i søgemaskinerne.
Søgemaskinerne bliver forvirret
Søgemaskiner bevæger sig ad links,
og bruger links til at vise deres brugere frem til de informationer,
brugeren søger. I framebaserede sider, ændres URL’en ikke, når du
navigerer rundt på sitet. Dette betyder, at alle de sider
søgemaskinen indekserer opføres under samme URL. Hvilket i praksis
betyder, at søgemaskinen ikke kan håndtere tingene. Når den møder en
ny side med samme url som den forrige, er der så tale om en anden
side, eller er den side den lige har set nu erstattet med den nye og
så fremdeles. Dette betyder, at de fleste søgemaskiner kun
indekserer forsiden, selvom de faktisk kan se de underliggende
sider. De kan simpelthen ikke håndtere forvirringen.
Søgemaskinerne ser ikke indholdet i framesiderne
Problem nummer to opstår,
fordi søgemaskinerne ikke på samme måde som os, ser alle elementerne
i en frameside som en helhed. Således vil de
fleste af de kodesider, søgemaskinen læser,
kun indeholde kode og intet eller meget lidt indhold. Dette er i sig
selv en dårlig idé, fordi indhold er en meget
vigtig faktor for søgemaskinen. Især hvis
nogle af de sider, der kun indeholder kode,
er forsøgt optimeret med f.eks. meta. Meta med søgeord,
der ikke også står i indholdet på samme side,
straffes af flere søgemaskiner som spam. Du risikere altså at blive
bannet, hvis du ikke er meget forsigtig med dine meta,
når du bruger frames.
Hvad gør man så, hvis man
absolut skal bruge frames og ikke kan gøre det på andre måder. Følg
nedenstående råd.
1. Styr dine indholdssider.
Lav en stump JavaScript, så du styre hvor dine
indholdssider åbner. Ved at placere en lille stump JavaScript på
dine sider, kan du tvinge dine indholdssider til altid at åbne
korrekt placeret i det frameset de hører til. Dette betyder,
at søgemaskinerne roligt kan linke til dit indhold, da det jo åbnes
korrekt, selvom de kun linker til selve
indholdssiden.
Denne kode sættes på alle indholdssiderne
<script language="javascript" type="text/javascript">
if(top.location==window.location){top.location.replace
(top.location.href.substring(0,top.location.href.indexOf(".dk/")+3) +"/index.htm?"+escape(location.pathname))}
</script>
Denne kode sættes ind på
framset siden
<script language="javascript" type="text/javascript">
function loadSource(){
if (location.search!=""){
src=unescape(location.search.substring(1));
top.frames['mainFrame'].location.href=src;
}}
</script>
2. Vejviser til søgerobotten.
Næste punkt er at lave nogle sider,
der viser vej direkte til indholdssiderne, så søgemaskinerne kan
finde disse, uden de sidder i deres
framesammenhæng. ”Jamen har jeg ikke lige lavet JavaScript,
der tvinger dem til at åbne i deres framesammenhæng”. Jo det har du
... men da søgerobotten læser koden og ikke tager sig af ting
som JavaScript, betyder det ingenting, fortsæt du bare med artiklen.
Hvis du er rigtig smart, laver du ikke kun en side,
og du optimerer indhold på disse sider også, så siderne dels kan
hjælpe med at linke dit site bedre sammen, og dels kan give dig gode
placeringer på nogle af dine vigtige søgeord (jeg har skrevet en del
artikler om dette emne. Læs dem hvis du har
brug for lidt råd til dette!).
Disse sider skal være almindelige HTML sider, og
der skal linkes direkte til dem, fra forsiden. Linkene behøver ikke
være meget prominente, men de må heller ikke være skjult i f.eks. en
1*1 Pixel grafik. Sådanne sider kaldes hallway eller doorway sider,
alt efter hvordan de er udformet.
3. Optimer dine koder.
For optimering af dine koder læs
denne artikel:
Min side kommer
ikke med i søgemaskinerne, hvorfor? >>
<NOFRAMES> tagen er en vigtig ting at arbejde med.
Her skal du have optimeret tekst, der skal opfylde nogle krav:
Teksten skal være optimeret til et eller flere af
dine søgeord.
Teksten skal være læselig for mennesker og give
mening, selvom du faktisk skriver for søgemaskinerne.
Pas meget på dublicatet content. Du må ikke have to sider, der er
ens, eller bare ligner hinanden meget, og du skal huske,
at det er siderne som søgemaskinerne ser dem. Det betyder,
at det indhold du placerer mellem <NOFRAMES>
tag ikke må ligne den tekst, der er på dine
indholdssider for meget, da søgemaskinerne så kan opfatte det,
som om der er to meget ens sider.
@-begynder takker Kim Guldberg,
som har skrevet denne
artikel.
Du er velkommen til at skrive til kim@bufferzone.dk med
kommentarer eller spørgsmål.
stem her!
|