hjemmesider webdesign frontpage gratis grafik scripts javascripts asp html css tutorial begynder hjemmeside  homepage programmering artikler tools
Gå til forsiden   Tips & Tricks, søgemaskiner, optimering, webhoteller, layout, design og meget mere Gratis grafik - knapper, gif, billeder, ikoner m.m. FrontPage - alle kan lave hjemmesider Læs interessante artikler om web og Internet? Prøv vores Online Tools ... vi genererer dine koder Scripts inddelt i kategorier
Tutorials om webprogrammering
Få svar på spørgsmål om web og programmering
hjemmesider
Tips & Tricks, søgemaskiner, optimering, webhoteller, layout, design, webdesign, asp, scripts, smarte funktioner Tips & Tricks, søgemaskiner, optimering, webhoteller, layout, design, webdesign, asp, scripts, smarte funktioner
 

hjemmesider webdesign frontpage grafik scripts asp html css tutorial begynder hjemmeside  homepage programmering

10 gode råd om søgemaskiner

Min side kommer ikke med i søgemaskinerne ... Hvorfor det?

De fleste ved, at det er vigtigt at være til stede i søgemaskinerne. De fleste kan også godt finde ud af at submitte deres sider, men hvad hvis de ikke kommer ind ... hvad gør man så.

ARTIKEL


Af Kim Guldberg
www.bufferzone.dk
Opdateret marts 2003

Send e-mail >>

 

 

Min side kommer ikke med i søgemaskinerne ... Hvorfor?

Nogle gange er folk ude for, at de tilmelder deres website til søgemaskinerne, og efterfølgende kommer de ikke med. Hvordan kan det nu være? Har du gjort noget forkert, eller er der andre forklaringer på dette? Nedenstående artikel giver nogle bud og forklaringer på hvilke ting, man ikke må, idet du dog skal være opmærksom på, at du dels kan finde sites i søgemaskinerne, der gør disse ting ... de er ikke blevet opdaget endnu. Og dels at der kan komme nye ting søgemaskinerne ikke vil tillade.

 

1. Tiden.

Nu er det en uge siden, du tilmeldte din side, og den er ikke kommet med ... HVORFOR????. Tjaaa, de fleste søgemaskiner er mellem en måned og et halvt år om at få din side med i indekset, fra den dag du tilmelder . Så måske skal du bare væbne dig med tålmodighed, så kommer du med. En rigtig god ting er at følge med i din web-server log. Der kan du se, om søgemaskinens robot faktisk har været forbi din side og kikket på den. Hvis robotten ikke har været forbi endnu, så er det grunden, og selvom den har været forbi, kan der sagtens gå op til 2 måneder. Sådan er de mest kendte robotter navngivet i din logfil:

 

Googlebot Google
Scooter Altavista
ia_archiver Alexa
AltaVista-Intranet Altavista.co.uk
FAST-WebCrawler alltheweb (FAST)
Antibot antisearch.net
Atomz atomz.com
DittoSpyder Ditto.com
Speedy Spider entireweb.com
ArchitextSpider excite.com
Arachnoidea euroseek.net
EZResult ezresults.com
Fast PartnerSite Crawler fastsearch.net
KIT-Fireball Fireball.de
GalaxyBot galaxy.com
Slurp Inktomi
UltraSeek og
InfoSeek Sidewinder
infoseek.com
NetResearchServer look.com
MantraAgent looksmart.com
Lycos_Spider_(T-Rex) Lycos.com
Gulliver northernlight.com
Openfind piranha,Shark openfind.com
ZyBorg wisenut.com

 

Brug ventetiden, indtil robotterne finder din side, til at læse denne og et par andre artikler færdig.

 

2. Du er så voldsom.

Der er ingen, der kan lide at blive spammet, heller ikke søgemaskinerne. Hvis du gentagende gange og hele tiden har tilmeldt og gentilmeldt, kan du risikere, at søgemaskinerne har placeret dig i deres spamfilter, så alt hvad du laver blokkeres. Hvis dette skulle være tilfældet, er der kun en ting at gøre, giv den lidt tid i ro, og skriv så en høflig mail, hvor du beklager din lidt hidsige tilmelding og anmod høfligst, om du kan blive slettet fra deres spamfilter ... mod at du selvfølgelig opfører dig pænt i fremtiden. Vær altid høflig når du henvender dig til søgemaskinerne, husk de kan sagtens undvære dine sider, men du kan ikke undvære dem.

 

3. Du har været doven og anvendt auto-submittere.

Det kan være fristende at anvend en at de mange ”Tilmeld til 10.000 søgemaskiner i dag” tjenester. Du bør ALDRIG anvende disse tjenester. Dels er de ikke gode nok, og vil i bedste fald give dig en middelmådig placering i søgemaskinerne, og dels betragter mange søgemaskiner tilmeldinger fra disse autosubmitters som spam, og banner dem der bruger dem. Tilmeld i hånden, det når du længst med.

 

Her følger så et par af de mest kendte kodemæssige ting du kan gøre forkert.

 

4. Links.

Google lever af links, jo flere eksterne links du har, jo bedre placeret vil du være i Google. Og er der slet ingen, der linker til dig, kommer du ikke med. Det hjælper ikke at submitte til Google, det indrømmer de selv. Googlebot skal selv finde dit site, og det kan googlebot kun, hvis et andet site, der allerede er optaget i Google, linker til dig. Især ODP, hvor du kan tilmelde på www.dmoz.org er vigtig. Hvis du kan få dit site optaget her, er du sikker på at komme med i Google.

 

5. Hidden tekst.

Hidden tekst er tekst, der bevist er skjult ved at give teksten samme farve som baggrunden. Desværre kan du, uden at ville det, komme til at lave noget, som søgemaskinerne opfatter som hidden tekst. Forestil dig, at du ikke har sat nogen baggrundsfarve på dit site. Det vil søgemaskinen opfatte som en hvid baggrundsfarve, hvad den jo også er. Hvis du nu har en tabel på dit site, og tabellens baggrundsfarve eller baggrundsfarven i en at cellerne f.eks. er sort, og du skriver oven på denne celle/tabel med hvid skrift, vil søgemaskinen opfatte denne tekst som hidden tekst, og du vil ikke blive optaget. Uretfærdigt ja, men det er der intet at gøre ved. Lav din tekst lys grå i stedet for, eller styr tekstfarven i CSS, det skulle søgemaskinerne endnu ikke banne.

 

6. Tiny text.

Tiny tekst er tekst med en så lille fontstørrelse, at det ikke kan læses og kun med besvær ses. Dette tillader søgemaskinerne heller ikke.

 

7. Dublicatet content.

Du må aldrig have to ens sider i dit site, og heller ikke sider, der ligner hinanden meget. Før i tiden var der webmastere, der brugte dette tricks, til at få det til at se ud, som de havde meget indhold, og at indholdet handlede meget om det samme emne. Derfor er det ikke tilladt i dag. Du bør/må heller ikke have sider, hvis indhold er identisk med sider i et andet site.

 

8. Frames, Iframes og andre moderne ting

En søgerobot er faktisk en gammel browser, og de ting den ikke kan læse, læser den ikke (forbavsende!!! Ikke??). Hvis du anvender nye teknikker, vil søgemaskinerne i de første år ikke kunne læse, det indhold du har i disse elementer. Hvis du anvender frames, er der yderligere en ting, du skal være opmærksom på. Du må ikke have søgeord i META tags, der ikke også er på sideteksten. Søgerobotten læser ikke siden lige som dig, den læser koderne. Dette betyder, at du risikerer, at have meta på en side der - når søgebotten læser den - intet indhold har. Det kan du blive straffet for. Vær derfor meget omhyggelig, når du bruger frames.

 

9. Flash.

En søgerobot læser teksten på side og bruger den til at finde de relevante søgeord. Hvis du har lavet et site næsten helt i flash, vil søgebotten se et site med meget lidt indhold, og derfor måske ikke optage sitet. Det er vigtigt, at der er noget HTML tekst, søgebotten kan læse. I yderste konsekvens kan du eksperimentere med <NOFRAMES>, <NOSCRIPT> eller <NOEMBED> taggene, men her er du nødt til at prøve dig frem, jeg har ikke selv prøver endnu.

 

10. HTML redirect

HTML redirect blev før I tiden anvendt af tvivlsomme sex sites, for at kunne optimere sider til populære søgeord, der intet havde med sex at gøre. Det gjorde disse sites for at tiltrække besøgende, og så redirecte dem til deres reklamesider, så de kunne tjene på bannere. Denne praksis gjorde, at søgemaskinerne begyndte at banne sites, der anvendte HTML redirect efter mindre end 30 sekunder. Skal du absolut redirecte ... f.eks. fordi du har fået nyt domænenavn, og stadig vil have at folk kan finde frem tid dig på dit gamle navn, så anvend javascript redirect, det straffes ikke endnu, men det kommer måske.

 

10. 1*1 pixel graphics.

1*1 pixel graphics blev før I tiden anvendt til at lave links til søgemaskinerne, som brugerne kun med stort besvær kunne finde og ikke umiddelbart se på siderne. Disse 1*1 pixel graphics linkede så til særligt optimerede sider, der ikke gav mening for almindelige mennesker at kikke på, og ofte indeholdt ord, der intet havde med sitet at gøre. Derfor er der flere søgemaskiner, der banner eller straffer, hvis du har 1*1 pixel graphics på dit site ... også selvom du bare bruger dem som spaceres. Anvend i stedet 3*5 pixel eller 15* pixel, det straffes ikke endnu.

 

Der er flere småting der kan give dig problemer, i forhold til søgemaskinerne. Det, du bør gøre, er at lave dit site ærligt og redeligt. Søgemaskinerne vil give deres brugere, og det er dem der foretager søgninger, svar på deres spørgsmål eller de informationer de søger. Hvis du holder dette for øje, laver informativt indhold, der giver søgemaskinernes brugere, det de søger efter, vil du få en ordentlig placering uden at skulle snyde. Denne metode er langtidsholdbar, overskuelig og håndterbar, hvis du ved hvad du har med at gøre ... sværere er det ikke.

 

 

 

@-begynder takker Kim Guldberg,
som har skrevet denne artikel.


 

Du er velkommen til at skrive til kim@bufferzone.dk med kommentarer eller spørgsmål.

 

 

stem her!


 

Valid XHTML 1.0! Valid CSS!

Startside  - Foretrukne  - E-mail - Sitemap

Til toppen >>

 

powered by FreeFind

hjemmesider webdesign frontpage grafik scripts asp html css tutorial hjemmeside  homepage programmering
hjemmesider webdesign frontpage grafik scripts asp html css tutorial hjemmeside  homepage programmering

 Annoncer her ...!

interaktivt, funktioner, afstemningsboks, debatforum, gæstebog, søgefunktion, afstemningsbokse, debatforums, gæstebøger, søgefunktioner, forums, interaktiv
 
artikler artikel web webmaster hjemmesider internettet programmering nettet © 2005 now@net artikler artikel web webmaster hjemmesider internettet programmering nettet