|
Af Timm W. Larsen
@-begynder
Opdateret januar 2003
Det er sikkert ikke noget
problem for dig selv at finde rundt på dine sider og hurtigt finde lige
præcist, det du søger efter. Men for besøgende, som måske aldrig
har set siderne før, kan det være temmelig svært ... særligt
hvis de søger efter noget bestemt. Derfor har næsten alle større
hjemmesider en integreret søgefunktion.
Hvis du også har brug for en
god søgefunktion,
bør du læse videre her ...
Vi viser dig, hvordan du får en
hurtig, professionel, fleksibel og gratis søgefunktion.
Søgefunktionen skal ikke vedligeholdes og opdateres automatisk,
når du laver ændringer på dine sider. Derudover fungerer den
uanset hvilket webhotel du anvender ... interessant ikke?
VALGMULIGHEDERNE
Søgefunktioner kan laves på
forskellige måder, som vi kort vil gennemgå her.
PROGRAMMER SELV DIN
SØGEFUNKTION
Mange foretrækker selv at programmere en
søgefunktion med en tilhørende database over siderne og deres
indhold. Problemet med denne løsning er for det første, at det
kræver stor indsigt i programmering og databasestyring, og for
det andet at det tager lang tid. Alene at vedligeholde databasen
over indhold på siderne kan være en udfordring. Derudover
risikerer man faktisk, at søgefunktionen bliver meget langsom,
efterhånden som der kommer flere og flere sider på dit websted.
LAD DIN EDITOR GENERERE
SØGEFUNKTIONEN
Visse editorer (fx FrontPage)
giver mulighed for at generere søgefunktioner automatisk. Denne
mulighed kan være ganske god til mindre hjemmesider. Fordelen er
naturligvis, at editoren laver programmeringen for dig. Bagdelen
er, at systemet som reglen ikke anvender et databasesystem.
Dette gør, at funktionen kan være temmelig langsom afhængig af
størrelsen af webstedet. Det er heller ikke sikkert, at den
opdateres automatisk.
BRUG EN 'HOSTED' SØGEFUNKTION
En tredje mulighed – som vi
klart vil anbefale – er at anvende en ekstern søgefunktion. Det
har vi fx gjort her på @-begynder. Et sådan system kaldes ofte
”en hosted søgefunktion”. Som begynder er den klare fordel, at
man ikke selv skal stå for programmeringen. Man indtaster blot
nogle oplysninger på en hjemmeside, indsætter lidt kode på sine
egne sider, og så klarer systemet resten. Derudover er fordelen,
at søgefunktionen er langt hurtigere end de to førstnævnte.
Bagdelen ved denne løsning er, at de, der stiller funktionen til
rådighed, naturligvis forventer noget for ulejligheden. Det
”noget” er som oftest reklamer på siderne med søgeresultaterne.
Et nyt tilbud inden for denne genre kommer fra
Google. Den nye Google Adsense indeholder bl.a. en søgefunktion,
som kan integreres på din hjemmeside og samtidig genere
indtjening til dig. Du kan gå direkte til Google og læse mere om
Adsense her:
Resten af denne guide vil lære
dig, hvordan en hosted søgefunktion fungerer, og hvordan du
kommer i gang med at lave en til din egen side.
HVORDAN VIRKER EN HOSTED/EKSTERN
SØGEFUNKTION?
En hosted søgefunktion virker
faktisk som en almindelig søgemaskine som fx Google. Forskellen
er, at søgningen kun sker på dine sider – evt. med valgmulighed
for at søge på hele Internettet.
Når du har tilmeldt din side
til en søgefunktion, sendes en søgerobot (ofte kaldet webcrawler)
til din side for at indeksere webstedet. Søgerobotten
gennemlæser indexsiden og alle underliggende sider, samtidig med
at data om titel, keywords, beskrivelser og indhold på siderne
registreres og gemmes i en database. Når dine besøgende senere
laver en søgning, sendes forespørgslen
til databasen, som så returnerer et resultat til brugeren.
Selve søgningen foregår fra din
egen side ved hjælp af et lille søgefelt (mangen til det du ser
i højre side her på @-begynder). Når du tilmelder dig en hosted
søgefunktion, får du samtidig koderne til at lave det eget
søgefelt.
Resultatet af søgningen
vises på en resultatside. De gode systemer giver mulighed
for at tilpasse disse resultatsider 100% til dit eget layout.
Du skal dog være opmærksom på, at langt de fleste systemer
indsætter mere eller mindre diskrete reklamer sammen med
resultaterne.
Som tidligere nævnt er et
system som dette oftest hurtigere end en søgefunktion, som man
selv programmerer. Det hænger sammen med flere ting. For det
første har udbydere af sådanne systemer særlig udviklet software,
der er specielt lavet til at foretage hurtige søgninger.
Samtidig er den ”computerkraft”, der allokeres til systemet
normalt langt større end computerkraften på en almindelig server
hos dit eget webhotel.
HVILKEN SØGEFUNKTION SKAL JEG VÆLGE
Der findes en hel række
hjemmesider, som udbyder hostede søgefunktioner. Her på
@-begynder har vi valgt at anvende et system, der hedder
FreeFind. Der er flere årsagen til, at vi har valgt netop dette
firma. Nogle af de umiddelbare fordele ser du her.
|
1. |
FreeFind er gratis (hvis du ikke har noget
imod lidt reklamer på resultatsiderne). |
|
2. |
Systemet kan tilpasses 100 pct til dit
eget layout – både søgefelt og resultatsider. Det foregår
ved, at du oploader en såkaldt ”template”, som
resultaterne herefter præsenteres i. |
|
3. |
Systemet kan indeksere mange sider (også i
gratisversionen). |
|
4. |
Du har mulighed for selv at styre, hvor
tit dine sider skal indekseres. |
|
5. |
Systemet indekserer såvel statiske som
dynamiske sider. |
|
6. |
God statistik over de søgninger der bliver
foretaget fra dine
sider. |
Endelig skal det da lige nævnes, at @-begynder nu har anvendt
FreeFind i flere år, hvor systemet har fungeret
upåklageligt. Samtidig er det væsentligt at bemærke, at
reklamerne, som FreeFind indsætter på resultatsiderne, er tilpas
diskrete til ikke at irritere for meget.
Du kan selv prøve FreeFinds
system ved at foretage en søgning i søgefeltet øverst i højre
side. Samtidig kan du så også se i hvilken grad resultatsiden
kan tilpasses sidens layout.
HVORDAN GØR JEG – TRE ENKLE
TRIN
Det er simpelt og hurtigt at
oprette en hosted søgefunktion ....
|
1. |
Tilmeld dig en hosted søgefunktion – evt.
www.freefind.com. |
|
2. |
Følg de instruktioner, der fremgår af firmaets sider,
herunder tilpasning af layout (opload evt. template). |
|
3. |
Indsæt html-koden på dine sider, der hvor søgefunktionen
skal være og vent på, at søgerobotten indekserer dine
sider. |
Det tager ikke meget mere end
10 minutter
at oprette en hosted søgefunktion ...
Ellers prøv Google Adsense - og tjen penge samtidigt
Hvis du ikke helt føler dig klar til
at kaste dig over FreeFind, kan vi anbefale Google Adsense,
som er meget lettere at sætte op. Google Adsense kan også
tilpasses layoutet på din hjemmeside ... og så kan du jo samtidig
tjene lidt penge på søgningerne :-)
stem her!
|